Medicin uden skade

Trods mange års indsats for øget sikkerhed ved medicinering er medicineringsfejl stadig blandt de hyppigst rapporterede utilsigtede hændelser, både på sygehuse og i kommuner.

En række myndigheder og organisationer er gået sammen om programmet Medicin uden skade. Målet er at nedbringe forekomsten af alvorlige medicinskader i Danmark. Programmet udspringer af WHO’s globale initiativ Medication Without Harm, der har til formål at halvere antallet af alvorlige medicinfejl på verdensplan inden 2023.

Nye samarbejder om medicinsikkerhed

Medicin uden skade har som ambition at koordinere udbredelsen af og skabe synergier mellem tiltag, der har vist sig at være effektive. Forhåbningen er, at Medicin uden skade bliver en katalysator for nye samarbejder på medicinsikkerhedsområdet.

Styrelsen for Patientsikkerhed og Dansk Selskab for Patientsikkerhed koordinerer indsatsen i fællesskab.

 

Judith Nielsen tager meget medicin, og hendes ægtefælle Mogens hjælper som pårørende. Judith og Mogens støtter Medicin uden skade. Læs artiklen om Mogens og Judith.