Kortlægning af projekter med medicingennemgang

Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Styrelsen for Patientsikkerhed har udarbejdet en kortlægning af projekter og tiltag, der benytter medicingennemgang ifm. indsatsen Medicin uden skade. Formålet er, at dele allerede afprøvede processer til andre, der vil arbejde med medicingennemgang.

En medicingennemgang kan være nyttig for patienter og borgere, der bliver behandlet med flere lægemidler af gangen, og kan bl.a. være med til at nedbringe risikoen for alvorlige, forebyggelige, medicinrelaterede skader.

I august 2021 udsendte Dansk Selskab for Patientsikkerhed og Styrelsen for Patientsikkerhed et spørgeskema til alle sundhedsvæsenets sektorer i hele landet og bad om projekter, initiativer og tiltag, der enten var nært forestående, igangværende eller afsluttet inden for de sidste 3 år, og hvor medicingennemgang indgik. I alt 47 fulde besvarelser udgør grundlaget for kortlægningen.

Beskrivelserne af projekterne er som udgangspunkt hentet direkte fra svarene i spørgeskemaerne. Der er derfor forskel på længde og detaljegrad i beskrivelserne. Der er foretaget enkelte sproglige tilretninger i nogle af beskrivelserne, men der er ikke foretaget redigering eller tolkninger af projekterne i øvrigt.

Projekterne er kategoriseret efter, hvor de finder sted: Primær sektor, akutmodtagelse, afdelingsspecifikke, tværsektorielle, screening og redskaber samt Telefarmakologisk Ambulatorium.

Primær sektor

Projekter, hvor medicingennemgang, og delprocesser udelukkende finder sted i primærsektoren.

Effekt af medicingennemgang leveret af apotek
Hvor fandt det sted?
Region Syddanmark. Primær apotek.

Hvilke faggrupper var involveret i projektet?
I projektet var der involveret farmaceuter fra apoteket og praktiserende læge.

Hvorfor blev projektet igangsat?
Formålet med projektet var at undersøge effekten af medicingennemgange, som bliver leveret af apoteket.

Hvordan foregik medicingennemgangen?
’Apotekets medicingennemgang’ er en systematisk gennemgang af borgernes medicin. Medicingennemgangen udføres af en farmaceut og kombineres med interview af borgeren. Fokus for interviewet er borgernes oplevede problemstillinger i forhold til deres lægemiddelbehandling og de lægemiddelrelaterede fund, som farmaceuten identificerer. Sammen udfylder farmaceuten og borgeren en formular med de identificerede lægemiddelrelaterede problemer og forslag til de ændringer, som borgeren har accepteret. Formularen kan, efter samtykke, enten sendes til borgerens praktiserende læge, eller borgeren kan vælge selv at rette henvendelse til sin læge. Opfølgning af medicingennemgangen med borgeren kan aftales ved behov.

Har projektet ført til ændringer i arbejdsgange eller andet?
Det er en eksisterende ydelse fra apoteket, som blev evalueret. Ydelsen er ikke centralt finansieret i dag, som andre apoteksydelser er, så patienten skal selv betale for den. Eller en kommune, plejecenter, hjemmepleje, botilbud osv., skal indgå en lokal aftale med apoteket om finansiering af medicingennemgang for deres borgere.

Hvad er der kommet ud af det?
Resultaterne viser, at Apotekets medicingennemgang medfører forslag til løsning af lægemiddelrelaterede problemer, som optimerer borgernes lægemiddelbehandling.
Der blev identificeret lægemiddelrelaterede fund hos 80,8 % af borgerne. Hos disse borgere blev der i gennemsnit identificeret 2,6 lægemiddelrelaterede fund pr. borger. Apotekets medicingennemgang har en positiv effekt på rationel farmakoterapi og viser, at apotekets forslag til løsning af lægemiddelrelaterede fund i højere grad har medført seponering af lægemidler i interventionsgruppen end i kontrolgruppen.

For fire indikatorer ses der en statistisk signifikant reduktion i anvendelsen af lægemidlerne hos interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen. Resultaterne viser desuden, at lægerne i højere grad tager stilling til apotekets løsningsforslag for lægemiddelrelaterede fund relatereret til seponering end for lægemiddelrelaterede fund generelt.

Blandt apotekernes lægemiddelrelaterede fund var der i alt 204 fund for risikosituationslægemidler, svarende til 10 % af alle lægemiddelrelaterede fund.

Det er registreret, at lægen har forholdt sig til 43 af de 204 forslag (21,1 %), og 26 forslag er accepteret og 17 afvist.

Apotekets medicingennemgang identificerede 226 ud af 2032 lægemiddelrelaterede fund relateret til compliance.

Kontaktoplysninger
Rikke Nørgaard Hansen – rnh@pharmakon.dk
Medicingennemgang på socialområdet i Region Midtjylland
Hvor fandt det sted?
Region Midtjylland. Botilbud.

Hvilke faggrupper var involveret i projektet?
I projektet var der involveret plejepersonale fra botilbud, farmaceut fra Medicinteamet i MidtKraft og praktiserende læge.

Hvordan blev patienter udvalgt til medicingennemgang?
Alle patienter får som udgangspunkt foretaget medicingennemgang.

Hvordan foregik medicingennemgangen?
Plejepersonalet sender medicinliste, labdata og patientinformationer til farmaceuten. Farmaceuten foretager medicingennemgang og præsenterer denne for lægen og plejepersonalet på bostedet. Efterfølgende implementeres de aftalte interventioner.

Kontaktoplysninger
Louise Hopkins – louhop@rm.dk
Medicinkompetenceløft for nye og erfarne medarbejdere
Hvor fandt det sted?
Region Hovedstaden. Botilbud

Hvilke faggrupper var involveret i projektet?
I projektet var der involveret social- og sundhedsassistent fra botilbud og praktiserende læge.

Hvordan blev patienter udvalgt til medicingennemgang?
Alle patienter får som udgangspunkt foretaget medicingennemgang.

Hvordan foregik medicingennemgangen?
Der gennemføres en årlig medicingennemgang med egen læge. Typisk i borgerens fødselsmåned. Der gennemføres også medicingennemgang med speciallæger, hvor de er den ordinerende læge. Dette gøres typisk ved kontrol på sygehus eller ved hjemmebesøg.

Kontaktoplysninger

Lene Faurbye Hattesen – lefah@halsnaes.dk
Sikker medicinering på bosteder og plejehjem i Ballerup Kommune
Hvor fandt det sted?
Region Hovedstaden. På plejehjem og botilbud.

Hvilke faggrupper var involveret i projektet?
I projektet var der involveret plejepersonale fra plejehjem/botilbud, farmaceut fra apotek og praktiserende læge.

Hvordan blev patienter udvalgt til medicingennemgang?

Alle patienter får som udgangspunkt foretaget medicingennemgang.

Hvordan foregik medicingennemgangen?

En farmaceut gennemgår medicin via medicinlisten i Fælles Medicin Kort (FMK). Der bliver taget kontakt til plejepersonale omkring borgerens funktionsniveau. Der bliver taget kontakt til den behandlingsansvarlige læge med henblik på forslag til ændringer efter samtykke fra borger/pårørende.

Har projektet ført til ændringer i arbejdsgange eller andet?
Projektet har betydet at der er kommet større fokus på polyfarmaci.

Kontaktoplysninger
Lene Brangstrup – lebr@balk.dk
Medicingennemgang
Hvor fandt det sted?
Region Hovedstaden. Plejehjem.

Hvilke faggrupper var involveret i projektet?
I projektet var der involveret plejepersonale fra plejehjem og praktiserende læge.

Hvorfor blev projektet igangsat?
Vi oplevede et behov for at klæde sygeplejersker og især sosu-assistenter bedre på til opsøgende og opfølgende hjemmebesøg med praktiserende læge (et besøg der inkluderer medicingennemgang). Dette for at hjælpe lægen med at have ekstra fokus på indikation og revurdering af medicinsk behandling.

Hvordan blev patienter udvalgt til medicingennemgang?

Alle beboere på plejehjemmet har flere kroniske lidelser, og de fleste får mere end 5 præparater. Kun i få tilfælde afviser den praktiserende læge at komme på opsøgende eller opfølgende hjemmebesøg.
(Vi kan ikke bede lægen om at udføre medicingennemgang i andre tilfælde end opsøgende- eller opfølgende hjemmebesøg og forebyggende sygebesøg).

Hvordan foregik medicingennemgangen?
Først laves der en aftale med lægen. En sosu-assistent og sygeplejerske laver forberedelserne, hvor en instruks følges og et tjekskema udfyldes. Borgeren og/eller pårørende inddrages så vidt muligt.
Medicingennemgang med lægen bliver lavet på afdelingen. Borgeren og/eller pårørende inddrages så vidt muligt. Sosu-assistent/sygeplejerske opdaterer aftaler i journalen og følger op med borgeren. Lægen opdaterer FMK og sosu-assistent/sygeplejerske opdaterer LMK i Nexus.

Hvad er der kommet ud af det?

Sosu-assistenter og sygeplejersker melder tilbage at tjekskemaet hjælper til overblik, således at der er bedre kvalitet i både forberedelsen, og selve medicingennemgangen med lægen.

Kontaktoplysninger
Susanne Parbst – spb@brondby.dk
Seponering af medicin – et samarbejde mellem apotek og læge
Hvor fandt det sted?
Region Midtjylland. Primær apotek

Hvilke faggrupper var involveret i projektet?
I projektet var der involveret farmaceuter fra primær apotek og praktiserende læger.

Hvorfor blev projektet igangsat?
Projektet er et pilotprojekt, hvor det undersøges, hvad de praktiserende læger ønsker hjælp til omkring seponering af medicin, og hvordan de ser samarbejdet med apoteket i relation til seponering. På baggrund af denne undersøgelse udvikles, testes og evalueres en seponeringsydelse. Lægehuset og apoteket, som er med i dette projekt, har valgt protonpumpehæmmere (PPI) i deres udvikling af ydelse og samarbejde mellem de to parter, som i øjeblikket afprøves.

Hvordan blev patienter udvalgt til medicingennemgang?
Læge eller apotek identificerer borgere med PPI ud fra algoritme til seponering.

Hvordan foregik medicingennemgangen?
Lægen beslutter, om medicinen kan seponeres. Apoteket har en seponeringssamtale med borgeren om bekymring, motivation osv. for seponering og to opfølgende samtaler. Herefter afsluttes borgeren fra apoteket, og der bliver sendt en afsluttende korrespondance til lægen.

Har projektet ført til ændringer i arbejdsgange eller andet?
At lykkes med seponering af medicin kræver et godt samarbejde mellem patient, læge og apotek med løbende opfølgninger, der kan støtte patienten.

Kontaktoplysninger
Rikke Nørgaard Hansen – rnh@pharmakon.dk
Medicingennemgang på plejehjem i Region MIdtjylland
Hvor fandt det sted?
Region Midtjylland. Plejehjem.

Hvilke faggrupper var involveret i projektet?
I projektet var der involveret plejepersonale fra plejehjem, farmaceut fra Medicinteamet i MidtKraft og praktiserende læge.

Hvorfor blev projektet igangsat?
Medicinteamet i Midtkraft tilbyder et samarbejde om medicingennemgang til alle plejehjemslæger i Region Midtjylland. Projektet er blevet igangsat som led i en generel forbedringsstrategi.

Hvordan foregik medicingennemgangen?

Farmaceut, læge og plejepersonale mødes på plejehjemmet og gennemgår borgernes medicin sammen. Under mødet aftales hvilke ændringer, der skal foretages.

Kontaktoplysninger
Louise Hopkins – louhop@rm.dk
Vi piller ved pillerne
Hvor fandt det sted?
Region Nordjylland. Alment praktiserende læge.

Hvilke faggrupper var involveret i projektet?
I projektet var der involveret farmaceut ansat i Nord-KAP (kvalitetsenhed tilknyttet almen praksis), og praktiserende læge og sygeplejerske.

Hvordan blev patienter udvalgt til medicingennemgang?
Der foretages et datatræk over patienter, der får flere end fem lægemidler. Efterfølgende udvælges patienter til medicingennemgang ud fra identificerede potentielle lægemiddelrelaterede problemer.

Hvordan foregik medicingennemgangen?
Farmaceuten gennemgår udvalgte patienters medicinliste med henblik på medicingennemgang. Der bliver afholdt konference med den behandlingsansvarlige læge, hvor farmaceutens interventionsforslag bliver gennemgået. Lægen uddelegerer behandlingsplanen til farmaceuten, som afholder medicinsamtale med patienten. En sygeplejerske deltager i lægekonference og patientsamtale med henblik på senere selvstændigt at kunne varetage aftrapning af medicin og identificere lægemiddelrelaterede problemstillinger. Det hele foregår i almen praksis.

Har projektet ført til ændringer i arbejdsgange eller andet?
Et af formålene med indsatsen er, at der skal ske opgaveglidning fra læge til sygeplejerske, således at sygeplejersken selvstændigt kan varetage medicinændringer inden for aftalte områder.

Hvad er der kommet ud af det?
Vi kender ikke det endelige udfald af indsatsen, men fra et tidligere lignende projekt fandt vi, at patienterne i høj grad var tilfredse med indsatsen. Vores formodning er også, at der på baggrund af indsatsen vil ske færre indlæggelser, fald og blødningsepisoder.

Almen praksis er meget tidspresset, og farmaceuter kan bidrage til øget kvalitet i behandlingen og aflaste læger ved at foretage medicingennemgang og samtale. Nogle patienter bliver mere lydhøre over for medicinændringer, når en anden faggruppe end lægen foreslår ændringer til deres medicin.

Kontaktoplysninger
Karina P. Kibsdal – k.kibsdal@rn.dk
Farmeceut i praksis
Hvor fandt det sted?
Region Midtjylland. Alment praktiserende læge.

Hvilke faggrupper var involveret i projektet?
I projektet var der involveret farmaceut fra Medicinteamet i MidtKraft, praktiserende læge, sygeplejerske og kommunal sygeplejerske.

Hvordan foregik medicingennemgangen?
Farmaceuten foretager medicingennemgang forud for et møde i praksis. Ved mødet bliver medicingennemgangen gennemgået med læge, sygeplejerske og kommunal sygeplejerske. Efterfølgende bliver patienten indkaldt og interventionerne implementeres af lægen.

Hvad er der kommet ud af det?
Medicingennemgang bliver en del af hverdagen, når man arbejder med det fast i en længere periode. Det bliver tydeligt for læger og sygeplejersker, at der er meget medicin på listerne, som faktisk er overflødigt. Personale og læger føler et kvalitetsløft og får et større fokus på medicin og seponering.

Kontaktoplysninger
Louise Hopkins – louhop@rm.dk
Faglig sparring til medicingennemgang af polyfarmacipatienter ved farmaceut
Hvor fandt det sted?
Region Nordjylland. Alment praktiserende læge.

Hvilke faggrupper var involveret i projektet?
I projektet var der involveret farmaceut ansat i Nord-KAP (kvalitetsenhed tilknyttet almen praksis) og privat praktiserende speciallæge.

Hvordan blev patienter udvalgt til medicingennemgang?
Projektet var målrettet specifikke patienter, som lægerne gerne ville have gennemgået, eller de blev udvalgt på baggrund af et dataudtræk over polyfarmacipatienter.

Hvordan foregik medicingennemgangen?
Farmaceuten besøgte almen praksis af én dags varighed, hvor udvalgte patienters medicin blev gennemgået. Sidst på dagen blev der afholdt konference med klinikkens læger og plejepersonale, hvor interventionsforslag blev fremlagt og diskuteret. Det var lægens opgave efterfølgende at handle på forslagene.

Har projektet ført til ændringer i arbejdsgange eller andet?
Ved lægekonferencen blev der fokuseret på interventioner, der kan anvendes bredt på mange af klinikkens patienter, så nogle besøg kan have bidraget til, at klinikken arbejder videre med ét eller flere fokusområder.

Hvad er der kommet ud af det?
Lægerne udtrykte stor tilfredshed med besøgene og fik inspiration til fokusområder inden for medicin, men lægerne fik også en reminder om øget fokus på medicineringen generelt.

Kontaktoplysninger
Karina P. Kibsdal – k.kibsdal@rn.dk

Akutmodtagelse

Projekter, hvor medicingennemgang foretages i eller i relation til akutmodtagelsen.

Klinisk farmaceutisk Service i Akutmodtagelsen
Hvor fandt det sted?
Region Sjælland.

Hvilke faggrupper var involveret i projektet?
I projektet var der involveret farmaceuter fra sygehusapoteket og læger på akutmodtagelsen, somatisk sygehus.

Hvordan foregik medicingennemgangen?
Kliniske farmaceuter i akutafdelingerne gennemgår akut indlagte, somatiske patienter. I den farmaceutiske service indgår medicinanamnese, medicinafstemning, medicingennemgang og formidling i journalnotat. Nogle gange indgår også ordinationskladder. Det vil sige, at ordinationer på medicinen lægges klar i medicineringsmodulet til lægens godkendelse. Farmaceuten gennemgår patientens medicin, før lægen ser patienten, eller før lægen skal til at ordinere medicinen.

Ydelsen er baseret på et ph.d.-projekt og et randomiseret, kontrolleret studie (RCT) fra 2010-2013 publiceret i 2017 og siden, implementeret fast på flere akutafdelinger i Region Sjælland.

Det primære endepunkt for RCT’en var “lægemiddelrelaterede skader under indlæggelse”, hvor risikoen blev næsten halveret ved tilstedeværelse af kliniske farmaceuter i akutmodtagelsen. Lægemiddelrelaterede skader kan fx være fald, blødning, behandlingskrævende obstipation mv. under indlæggelse.
Kontaktoplysninger
Trine R. H. Andersen, trn@regionsjaelland.dk
Medicinanamnese og medicingennemgang på akutmodtagelsen på Bispebjerg Hospital
Hvor fandt det sted?
Region Hovedstaden.

Hvilke faggrupper var involveret i projektet?
I projektet var der involveret farmaceuter fra sygehusapoteket og læger på akutmodtagelse, somatisk sygehus.

Hvordan foregik medicingennemgangen?
Medicinanamnese og fokuseret medicingennemgang bliver gennemført af farmaceuter, som har deres daglige gang på Medicinsk Akutmodtagelse på Bispebjerg Hospital. Anamnese omfatter bl.a. samtale med patienten og evt. kontakt til plejepersonale. Interventioner/forslag til justering i medicinen kan gives skriftligt til lægen via Sundhedsplatformen. Dette kan gøres som en ordinationskladde eller som et notat. Hvis det er muligt, følges der op med lægen mundtligt. Der udarbejdes desuden et farmaceutnotat i Sundhedsplatformen. Som udgangspunkt screenes alle patienter desuden for, om de er i behandling med antibiotika. Antibiotikabehandling vil specifikt blive vurderet i forhold til bl.a. indikation, relevans og mulighed for omlægning til peroral behandling. Forslag til justering i antibiotikabehandling kan gives på samme måde som beskrevet ovenfor.

Hvad er der kommet ud af det?
Projektet har sikret, at patienterne får den korrekte medicin, og at det også er den medicin, som ligger i de elektroniske systemer. Mange patienter får seponeret irrelevant medicin, og der bliver sat fokus på risikosituationslægemidler og korrekt behandling af patienter med f.eks. nedsat nyrefunktion.

Behandling med antibiotika justeres, så der gives en rationel behandling. Således blev der efter farmaceutisk medicingennemgang lavet justeringer i 34% af antibiotikabehandlingerne i en population på 559 patienter.

Den medicingennemgang, som bliver gennemført på Medicinsk Akutmodtagelse på Bispebjerg Hospital, sikrer et kontinuerligt fokus på en patientsikker og rationel medicinering. Medicingennemgangen sker som en integreret del af afdelingens daglige arbejde, og værdien skabes ikke mindst i det tværfaglige møde mellem sygeplejersker, farmaceuter og læger.

Kontaktoplysninger
Kirstine Ullitz Færch, kirstine.ullitz.faerch@regionh.dk
Farmaceuter i akutmodtagelsen
Hvor fandt det sted?
Region Hovedstaden.

Hvilke faggrupper var involveret i projektet?

I projektet var der involveret farmaceuter fra sygehusapoteket og læger på akutmodtagelsen, somatisk sygehus.

Hvordan foregik medicingennemgangen?

Patienter kommer ind i akutafdelingen og bliver screenet af en farmaceut. Der bliver udført medicinanamnese, medicin lægges til signering i Sundhedsplatformen (SP), og der bliver udført medicingennemgang i forbindelse med notatskrivning, som bliver overleveret til den ansvarlig læge.

Hvad er der kommet ud af det?
Det resulterer i et højere antal korrekt indlagte patienter (i forhold til overførsel af medicin fra FMK->SP), nemmere adgang til patientlister for lægerne (medicinmodul udføres af farmaceut, signeres af læge) og færre medicineringsfejl.

Kontaktoplysninger
Line Magnussen, land0599@regionh.dk
Optimering af lægemiddeldispensering
Hvor fandt det sted?
Region Syddanmark.

Hvilke faggrupper var involveret i projektet?
I projektet var der involveret farmaceuter og farmakonomer fra sygehusapoteket på somatisk sygehus.

Hvorfor blev projektet igangsat?
Formålet med indsatsen var ikke selve medicingennemgangen, men en test af, om farmaceuter/farmakonomer kunne hjælpe med dispensering af medicin til polyfarmacipatienter ved udskrivelsen for at aflaste plejepersonalet. Det viste sig ikke realiserbart ved udskrivelse på dette akutafsnit.

Hvordan blev patienter udvalgt til medicingennemgang?
Patienter, der har kontakt med primær sektor, og som skal udskrives direkte fra akutafsnittet, og som har mere end seks præparater, tilbydes ydelsen.

Hvordan foregik medicingennemgangen?
Der bliver lavet supplerende medicinanamnese ved farmakonom/farmaceut hos patienter der skal udskrives fra afsnittet.

Hvad er der kommet ud af det?
Resultaterne viser, at det er i modtagelsen af patienten, de store forbedringer kan gøres. Hvis patienten får den rette medicin fra start, er mange problemer løst på forhånd – og manges tid sparet. Tryghed for patienten vil også blive øget, og fejl formindskes. Resultaterne bliver medtaget i det “store billede” i forhold til prioritering af brugen af klinisk farmaci-timer i afdelingen og med til forbedrings-Workshoppen “orden i eget hus” i januar 2022.

Kontaktoplysninger
Helen Bruun, helen.bruun@rsyd.dk
Min Medicin Med
Hvor fandt det sted?
Region Midtjylland.

Hvilke faggrupper var involveret i projektet?
I projektet var der involveret farmakonomer fra sygehusapoteket og læger på akutmodtagelse, somatisk sygehus.

Hvordan foregik medicingennemgangen?
Projektet satte særligt fokus på medicinanamnese ved indlæggelse – ikke medicingennemgang. Vi betragter en god medicinanamnese som meget værdifuld for den senere medicingennemgang, herunder konkrete forslag til ændringer og påpegning af uheldige interaktioner.

Vi tog udgangspunkt i FMK og patientens egen medbragte medicin.

Kontaktoplysninger
Dorthe Hansen, dorthe.hansen@rm.dk
Korrekt afstemning af FMK ved indlæggelse
Hvor fandt det sted?
Region Sjælland.

Hvilke faggrupper var involveret i projektet?
I projektet var der involveret læger på akutmodtagelse på sygehus.

Hvorfor blev projektet igangsat?
Vi blev opmærksomme på en hel del utilsigtede hændelser, hvor FMK ikke var korrekt afstemt.

Hvordan foregik medicingennemgangen?
Medicingennemgangen foregår som en del af arbejdsgangen, når lægen i akutafdelingen ser en patient, der skal indlægges.

Hvad er der kommet ud af det?
Antallet af utilsigtede hændelser omhandlende manglende medicinafstemning er faldet.

Kontaktoplysninger
Peter Hallas, phaa@regionsjaelland.dk
Farmakonomer i afdelingen
Hvor fandt det sted?
Region Syd.

Hvilke faggrupper var involveret i projektet?
I projektet var der involveret farmakonomer fra sygehusapoteket og læger fra fælles akutmodtagelse, somatisk sygehus.

Hvordan foregik medicingennemgangen?
Farmakonomer ser på medicin, overført fra FMK til elektronisk patient journal (EPJ) et døgn/uge tilbage på alle indlagte patienter.

Kontaktoplysninger
Louise Muff, louise.muff@rsyd.dk

Afdelingsspecifikke projekter

Afdelingsspecifikke projekter er defineret som projekter, hvor medicingennemgang, og delprocesser, udføres i regi af en hospitalsafdeling.

Tilknytning af farmaceuter til Psykiatrien
Hvor fandt det sted?
Region Nordjylland.

Hvilke faggrupper var involveret i projektet?
I projektet var der involveret farmaceuter fra sygehusapotek og læger på psykiatrisk afdeling.

Hvorfor blev projektet igangsat?
Der har været farmaceuter tilknyttet Psykiatrien i en periode fra 2020, og aftalen blev forlænget resten af 2021. Formålet har været at sætte fokus på sikker medicinering med styrkelse af rationel psykofarmakoterapi og patientsikkerhed.

Hvordan foregik medicingennemgangen?
Farmaceuterne tilbyder hjælp og input til medicingennemgang hos indlagte og ambulante patienter med rådgivning om lægemiddelvalg, kontrol af dosering i henhold til anbefalinger og patientspecifikke forhold med videre. Der ydes rådgivning til afdelingen om specifikke lægemiddelfaglige spørgsmål til læger og plejepersonale.

Har projektet ført til ændringer i arbejdsgange eller andet?
I opstartsperioden er der observeret områder med udfordringer i forhold til medicineringsprocessen, hvilket belyses i undervisning. Der kan desuden tilbydes undervisning om udvalgte emner efter ønske.

Hvad er der kommet ud af det?
Erfaringen viser, at gennemgangen er mere relevant for psykose patienter end for affektive patienter.

Kontaktoplysninger
Kristine Bondo Glavind – krg@rn.dk
Medicingennemgang i Psykiatrien i Region Syddanmark
Hvor fandt det sted?
Region Syddanmark.

Hvilke faggrupper var involveret i projektet?
I projektet var der involveret farmaceuter fra psykiatrien og læger på psykiatrisk afdeling.

Hvordan blev patienter udvalgt til medicingennemgang?
Medicingennemgang gennemføres på forespørgsel fra kliniker ud fra aktuel problemstilling.

Hvordan foregik medicingennemgangen?
Der udføres farmaceutisk review som supplement til den lægefaglige medicingennemgang.

Farmaceuten tilstræber at være til stede på sengeafsnit/lokalpsykiatri, hvor klinikerne henvender sig med aktuelle problemstillinger/patienter, der ønskes medicingennemgang på. Farmaceuten har adgang til patientjournalen og skriver interventionsforslag heri.

Hvad er der kommet ud af det?
Der monitoreres ikke på effekt, men målet er kontinuerligt fokus på rationel psykofarmakologi og dermed en kvalitetssikring af patienternes lægemiddelbehandling.

Kontaktoplysninger
Merete Willemoes Nielsen, merete.willemoes.nielsen@rsyd.dk
Medicingennemgang i Psykiatrien
Hvor fandt det sted?
Region Sjælland.

Vi udfører medicingennemgang i Psykiatrien på psykiatrisk akut modtagelse, på sengeafsnit og i distriktspsykiatrien.

Hvilke faggrupper var involveret i projektet?
I projektet var der involveret farmaceuter fra sygehusapoteket og læger på psykiatriske afdelinger.

Hvordan blev patienter udvalgt til medicingennemgang?
Farmaceuten ser dagens patienter igennem og vurderer eller bliver opfordret til at lave medicingennemgang på udvalgte patienter.

Hvordan foregik medicingennemgangen?
Ved hjælp af FMK og opslag i Sundhedsplatformen bliver der set på patientens forbrug af lægemidler (indløsning af recepter). Der bliver fokuseret på indikationer (lægemidler-diagnose), dosis, præpartvalg, doseringsinterval og -tidspunkt, administrationsform, behandlingsvarighed, CAVE, CYP-svar, bivirkninger, interaktioner, recepter og kontraindikationer. Medicingennemgang dokumenteres i journalen og kommenteres også mundtligt ved behov.

Hvad er der kommet ud af det?
Ifølge klinikerne har det betydet et større fokus på den medicinske behandling.

Kontaktoplysninger
Marianne Lund Gudik-Sørensen, magu@regionsjaelland.dk
Min Medicin Med
Pilotprojekt ved Nykøbing F Sygehus Region Sjælland

Hvor fandt det sted?
Nykøbing F Sygehus Region Sjælland

Hvilke faggrupper var involveret i projektet?
I projektet var der involveret farmaceuter og farmakonomer fra sygehusapoteket og læger på Ortopædkirurgisk Afdeling og Psykiatrisk Afdeling.

Hvordan foregik medicingennemgangen?
Projektet er nystartet, og afprøvninger foretages lige nu på ortopædkirurgiske patienter til forundersøgelse forud for et elektivt indgreb.

Patienten bliver kontaktet telefonisk og bliver mindet om at medbringe al medicin til forundersøgelsen: Fast medicin i alle administrationsformer, håndkøbsmedicin, naturmedicin og kosttilskud.

Patienten møder 30 min. tidligere til en samtale med en farmakonom. Al den medbragte medicin bliver gennemgået i forhold til ordinationsårsag, virkning, bivirkning, aktuelle indtag.

Patienten får relevant vejledning i forhold til fremtidig medicinering. Der bliver oprettet et samtalenotat i Sundhedsplatformen på baggrund af gennemgangen med oplæg til lægen om afstemning af FMK og medicin under indlæggelsen.

Patientens medicin bliver sorteret med patienten i MinMedicinMed-posen (og en rød, ekstra pose = det der ikke skal tages længes). Vi tilbyder at kassere medicin for patienten. Den medicin der skal tages, ligges tilbage i MinMedicinMed-posen, som herefter medbringes ved alle indlæggelser og ambulante besøg. Patienten opfordres desuden til at anvende posen hjemme (nemt for pårørende og sundhedsfaglige) i tilfælde af akut indlæggelse og ved besøg hos praktiserende læge.

Hvad er der kommet ud af det?
Pilotprojektet vil udmøntes i en implementeringshåndbog med anbefalinger.
Vi kender endnu ikke effekten, men har fået positive tilkendegivelser fra start.
Vi mener, projektet kommer til at styrke patientens egen viden om de enkelte præparater, effekter og den samlede behandling.

Kontaktoplysninger
Lisette Lind Larsen, llle@regionsjaelland.dk
Medicingennemgang ved farmaceuter fra Sygehusapoteket Fyn på sygehusafdelinger på OUH
Hvor fandt det sted?
Region Syddanmark.

Projekterne er startet op løbende på de forskellige afdelinger igennem årene. Størstedelen af tidligere projekter er implementeret og er nu i drift. Nuværende projekter er under vurdering, om det skal køres i drift, og nye projekter er i pipeline.

Hvilke faggrupper var involveret i projektet?
I projektet var der involveret farmaceuter fra sygehusapoteket og læger fra afdelinger på sygehuset. Eksempelvis neurologer eller psykiatere.

Hvorfor blev projektet igangsat?
Projekter med medicingennemgang er startet op på forskellige afdelinger inden for de sidste mere end 10 år.
Hvordan blev patienter udvalgt til medicingennemgang?
Inklusionskriterierne er aftalt med de enkelte afdelinger og er dermed individuelle. Fx bliver patienter, der er indlagt på Neurologisk Afdeling, inkluderet hvis mindst et af følgende kriterier er opfyldt: over 75 år, eGFR er under 60, er i antiepileptisk behandling, er i immunsupprimerende behandling, er i behandling med NOAK/AK + trombocytfunktionshæmmende lægemidler, er i behandling med clopidogrel og hjertemagnyl eller får over 7 faste lægemidler.

Hvordan foregik medicingennemgangen?
Som forberedende aktivitet udarbejder sygehusapotekets farmakonomer en medicinanamnese med en beskrivelse af patientens vanligt brugte medicin inden indlæggelse. Kilder der anvendes hertil er FMK, receptudleveringer, interview med patienten/pårørende og/eller hjemmepleje, medbragt medicinliste, medbragt medicin og journalnotater. Farmakonomen kontakter stuegangsgående læge ved behov for afstemning af patientens medicinliste i EPJ. Herefter laver en farmaceut en systematisk og kritisk gennemgang af patientens lægemiddelbehandling. Både farmakonomen og farmaceuten er fysisk til stede på afdelingen under udførsel af ydelserne og har således mulighed for at gå i dialog med personalet på afdelingen og patienterne. Begge faggrupper har adgang til EPJ og kan således selvstændigt dokumentere i patientens journal. Vigtige fund formidles desuden mundtligt til afdelingens personale.

Følgende tillægsydelser kan yderligere være en del af farmaceutens ydelse:

Medicinudskrivelsesnotat: Notat, der beskriver ændringer (nyt, seponeret og ændret medicin), foretaget i patientens medicin under indlæggelsen. Notatet kan hjælpe udskrivende læge med ajourføring af FMK ved udskrivelse. Notatet sendes efter udskrivelse til egen læge og om relevant hjemmehjælp til information.

Farmakologiske anbefalinger fra medicingennemgangen kan om relevant medskrives til egen læge.

Udskrivelsessamtale med patient: Samtale i forbindelse med udskrivelse mellem farmaceut og patient. Samtalen omhandler den nye medicin, patienten er startet op i, herunder om virkning, bivirkning og anvendelse. Motivationssamtale indgår som element i samtalen.

På nogle afdelinger tilbydes patienter, der er afholdt udskrivelsessamtale med en opfølgende telefonsamtale 7-10 dage efter udskrivelsen.

Hvad er der kommet ud af det?
Det giver for os farmaceuter, rigtig god mening at gøre de ting vi gør, og vi får også positive tilbagemeldinger fra afdelingerne, vi går på. Vores ydelse er ved at være godt implementeret på flere afdelinger, hvor vi bliver en mere og mere anerkendt faggruppe. Flere afdelinger viser interesse for et fremtidigt samarbejde/projektopstart.

Kontaktoplysninger
Louise Lund, louise.lund@rsyd.dk
Optimering af medicinering ved ældresygdomme
– Samarbejdsprojekt mellem klinisk afdeling for ældresygdomme og hospitalsapoteket

Hvor fandt det sted?
Region Syddanmark.

Hvilke faggrupper var involveret i projektet?
I projektet var der involveret farmaceuter og farmakonomer fra sygehusapoteket og læger fra Geriatrisk Afdeling.

Hvordan foregik medicingennemgangen?
Forud for medicingennemgangen bliver der foretaget en medicinanamnese. Medicingennemgangen tager udgangspunkt i hospitalets retningslinjer og særlige aftaler med afdelingen om ændringer under indlæggelsen foretaget af apotekspersonalet, herunder substitutioner og pauseringer, seponeringslisten, pro.medicin.dk, interaktionsdatabasen mv.

De kliniske farmaceuter deltager jævnligt ved lægekonferencer for at diskutere særlige patientproblematikker. Alle medicinanamneser dokumenteres i EPJ (nogle gange foretaget af farmakonomer) og rekommandationer, fra medicingennemgangen noteres også i EPJ. Lægerne følger op på forslagene i praksis.

Har projektet ført til ændringer i arbejdsgange eller andet?
Vi forventer, at der på baggrund af projektet udbredes mere klinisk farmaci på hele hospitalet.

Hvad er der kommet ud af det?
Vi får mange positive tilbagemeldinger fra patienter, men vi følger ikke op systematisk, da mange patienter ikke kan bidrage selv grundet fx demens. Dog har vi systematisk spurgt plejepersonalet, som angiver, at patientsikkerheden er øget efter den kliniske farmaci på afdelingen. Dette omfatter også samtidig dispensering af medicinen i ugedagene til patienterne. En systematisk undersøgelse har vist, at farmakonomerne anvender mindre tid på dispenseringen end sygeplejerskerne, og de afbrydes væsentligt sjældnere, hvilket i sig selv øger patientsikkerheden.

Kontaktoplysninger
Lene Juel Kjeldsen, Lene.Juel.Kjeldsen@rsyd.dk
Medicinknuseren
Hvor fandt det sted?
Region Syddanmark.

Hvilke faggrupper var involveret i projektet?
I projektet var der involveret farmaceuter fra sygehusapoteket, læger fra akutmodtagelsen og læger på sengeafdelingen.

Hvorfor blev projektet igangsat?
Tryg medicin under og efter udskrivelse på Sygehus Lillebælt har medført en efterspørgsel på, fx hvordan man måler in-tjek på inhalationspatienterne og en efterspørgsel i forhold til fagligt kompetenceløft i forhold til plejepersonalet.

Hvordan blev patienter udvalgt til medicingennemgang?
Fokus på: KOL-præparater, risikosituationslægemidler, lægemidler der ikke bliver givet hver dag. Sundhedspersonalet udvælger patienterne. Ellers tager farmaceuten dem ud fra udvælgelses kriterierne.

Har projektet ført til ændringer i arbejdsgange eller andet?
Hos plejepersonalet blev fokusområdet kompetenceundervisning inden for medicin.

Det er sent i processen at opdage medicinafstemningsfejl efter flere dages indlæggelse, som burde være opdaget ved start. Fokus og måling på tryk på FMK ajourført er vigtigere end reel afstemning med patienten i forhold til, hvad de reelt tager hjemme. Fokusset på data kan reducere kvaliteten for patienten.

Hvad er der kommet ud af det?
Formoder færre genindlæggelser, da der opdages flere utilsigtede hændelser og indlæggelser, som kan skyldes medicinbivirkninger.

Kontaktoplysninger
Lilian Brøndgaard Nielsen, lilian.brondgaard.nielsen@rsyd.dk
Medicinsamtaler med patienter der skal udskrives
Hvor fandt det sted?
Region Syddanmark.

Hvilke faggrupper var involveret i projektet?
I projektet var der involveret farmaceuter og farmakonomer fra sygehusapoteket og læger fra afdelinger på sygehuset.

Hvordan blev patienter udvalgt til medicingennemgang?
Medicinsamtalerne er målrettet patienter der er opstartet med ny medicin under indlæggelsen.
Alle patienter der udskrives med ny medicin bliver tilbudt en samtale.

Hvordan foregik medicingennemgangen?
Samtalen foregår i forbindelse med udskrivelse.
Farmaceut/famakonom kommer i sengeafsnittet, gennemgår patientens medicin og har herefter en samtale med patienten om ny medicin. Der udleveres pjecer omkring de nye præparater.

Kontaktoplysninger
Dorthe Rasmussen, dorte.rasmussen2@rsyd.dk
Medicingennemgang Ortopædkirurgisk Afdeling Nordsjællands Hospital
Hvor fandt det sted?
Region Hovedstaden.

Hvilke faggrupper var involveret i projektet?
I projektet var der involveret farmaceuter fra sygehusapoteket og læger på Ortopædkirurgisk Afdeling.

Hvorfor blev projektet igangsat?
Afdelingen ønskede fokus på medicineringen og indgik en kontrakt om farmaceutydelse kl. 7:30-15 alle hverdage med sygehusapoteket.

Hvordan blev patienter udvalgt til medicingennemgang?
Alle ny-indlagte patienter får udført en medicinanamnese (overførsel fra FMK Sundhedsplatformen) og medicingennemgang. Hos alle patienter screenes der for:
-Om smertepakker/hofte/knæ/amputationspakker er lagt korrekt ind.
-Om AK-behandling/trombocythæmmere er pauseret, genoptaget i forbindelse med operationer og overført korrekt fra FMK til Sundhedsplatformen ved indlæggelse.
-Om medicinen er tilpasset til nyrefunktionen, hvis denne er nedsat.
-Om kaliumværdier er påvirkede, og herunder om medicinen bidrager og korrektion af medicinen i forhold til dette.

Hvordan foregik medicingennemgangen?
Farmaceuter tjekker FMK og compliance. Hvis dette ikke stemmer efter samtale med patient (eller andre kilder), tjekker farmaceuten i forhold til SP-overførsel, herefter medicingennemgang og især med fokus på AK- behandling, nyrefunktion og kalium, interaktioner og risikolægemidler (herunder også eltroxin og parkinsonmedicin, da det ofte ikke er afdækket korrekt). Farmaceuten udarbejder SP notat, som videreformidles til lægen mundtligt og skriftligt. Der følges op næste dag med lægen, hvis lægen ikke har taget stilling til notatet.

Hvad er der kommet ud af det?
Der er ikke målt på effekten, men vi har en klar fornemmelse af: færre blodpropper, færre nyrepåvirkninger, bedre smertedækning og færre overdoseringer af opioider.

En farmaceut på en ortopædkirurgisk afdeling bidrager i høj grad til at øge patientsikkerheden og viden inden for medicinområdet, da vi (farmaceuter) er generalister og ved meget på hele medicinområdet. Vi bidrager også med at sørge for, at apoteket kan hjælpe afdelingen med hjemme IV medicin i lukkede systemer.

Kontaktoplysninger
Anette Kobberø Jensen, anette.kobberoe.jensen.02@regionh.dk
Medicingennemgang på indlagte medicinske patienter
Hvor fandt det sted?
Region Nordjylland.

Hvilke faggrupper var involveret i projektet?
I projektet var der involveret læger fra sygehusets afdelinger.

Hvordan blev patienter udvalgt til medicingennemgang?
Udvælgelsen foregår typisk 1 x ugentligt, hvor en læge, (klinisk farmakolog) deltager i afdelingskonferencer og screener patienterne for, om en medicingennemgang giver mening. Derudover kan de faste læger på afdelingen henvende sig med forslag på konkrete patienter der kunne drage nytte af medicingennemgangen.

Hvordan foregik medicingennemgangen?
Lægen (klinisk farmakologi) taler med patienten og sammen enes der om ophør eller dosisreduktion af medicin. Disse effektueres i journalen med det samme. Der laves et notat i journalen, hvori der beskrives ændringer, der er gennemført, og forslag til ændringer, som enten stuegangsgående læge kan overveje eller lade gå videre til praktiserende læge, som informeres via epikrise.

Kontaktoplysninger
aalborguh@rn.dk
Medicingennemgang på indlagte patienter
Hvor fandt det sted?
Region Midt.

Hvilke faggrupper var involveret i projektet?
I projektet var der involveret læger på afdeling/ambulatorie på somatisk sygehus.

Hvordan blev patienter udvalgt til medicingennemgang?
Medicingennemgang bliver foretaget hos risikopatienter efter et individuelt lægeligt skøn, herunder med særlig opmærksomhed på ældre patienter, gravide patienter i behandling med risikolægemidler (eks: antikoagulantia, insuliner, opioider, psykofarmaka, systemiske svampemidler og methotrexat), patienter med akut eller kronisk, nedsat nyre- og/eller leverfunktion.

Medicingennemgang er altid et lægeligt ansvar, og det er således lægens ansvar at vurdere behovet, og at foretage medicingennemgang for risikopatienter.

Hvordan foregik medicingennemgangen?
Medicingennemgangen foregår under indlæggelsen eller evt. i forbindelse med et ambulant besøg. For ambulante patienter, hvor ambulatorielægerne ordinerer fast medicinsk behandling, skal medicingennemgang ske mindst 1 gang årligt, enten i forbindelse med et ambulant besøg eller ved den praktiserende læge.

Kontaktoplysninger
Anette Frostholm, antoet@rm.dk
Medicingennemgang med henblik på udskrivelse
Hvor fandt det sted?
Region Midtjylland.

Hvilke faggrupper var involveret i projektet?
I projektet var der involveret farmaceuter fra sygehusapoteket, sygeplejersker og læger på afdeling på somatisk sygehus.

Hvordan blev patienter udvalgt til medicingennemgang?
Alle patienter, som indlægges på afdelingen, får foretaget medicingennemgang ved indlæggelse. Vi holder øje med ændringer i medicineringen under indlæggelse og klargør FMK til udskrivelse.

Hvordan foregik medicingennemgangen?
Medicingennemgangen foretages af en farmaceut, som sidder på afdelingen. Farmaceuten konfererer med læge og sygeplejerske med hensyn til ændringer i medicineringen og spørgsmål ved bivirkninger.

Hvad er der kommet ud af det?
Lægerne er meget glade for vores (farmaceuternes) spørgsmål og kommentarer og at have vores syn på medicineringen, når de har så mange andre ting at fokusere på vedrørende patienten.

Kontaktoplysninger
Charlotte Mosbæk Dybdahl, chadyb@auh.rm.dk
Systematisk tilgang til medicingennemgang til geriatriske patienter
Hvor fandt det sted?
Region Hovedstaden.

Hvilke faggrupper var involveret i projektet?
I projektet var der involveret farmaceuter fra sygehusapoteket og læger på Geriatrisk Afdeling på somatisk sygehus.

Hvorfor blev projektet igangsat?
Ældre, komplekse medicinske patienter har udfordringer med medicinbivirkninger- og interaktioner. Formålet med indsatsen er at øge fokus hos personale – især læger – til at foretage medicingennemgang på samtlige indlagte patienter. Herudover blev der etableret et ambulant tilbud med mulighed for opfølgning.

Har projektet ført til ændringer i arbejdsgange eller andet?
Initiativet går ud på at ændre “mindsettet” blandt ordinerende læger hen mod en fast arbejdsrutine, der indebærer medicingennemgang på alle ny-indlagte patienter. Der arbejdes på flere emner:

1) Etablering af en bivirkningsmanagerfunktion i lægegruppen – har en koordinerende rolle.
2) Fokus på bivirkningsindberetninger til medicinfunktionen.
3) Undervisningsindsats med ugentlig casegennemgang i plenum.
4) Tættere samarbejde med farmakologisk afdeling omkring undervisning, fokuserede ophold samt gensidig udveksling af uddannelseslæger.
5) Etablering af et polyfarmaciambulatorium som en del af hospitalets Fælles medicinske ambulatorium i samarbejde mellem Geriatrisk og Farmakologisk afdeling. Her mulighed for opfølgning samt henvisninger.

Kontaktoplysninger
Eckart Pressel, eckart.pressel@regionh.dk
Polyfarmaciambulatoriet
Hvor fandt det sted?
Region Hovedstaden.

Hvilke faggrupper var involveret i projektet?
I projektet var der involveret læger på polyfarmaciambulatorium på somatisk sygehus.
Hvordan blev patienter udvalgt til medicingennemgang?
Patienterne blev udvalgt i et samarbejde mellem klinisk farmakolog (læge) og geriater (læge), som ser patienten fysisk ved et ambulant besøg. Der tilstræbes kontakt til egen læge før besøget.

Hvordan foregik medicingennemgangen?
Der benyttes en medicingennemgangs-app, udviklet til projektet med henblik på at strukturere medicinen, vurdere compliance og lave journalnotat.

Hvad er der kommet ud af det?
Signifikant bedret helbredsrelateret livskvalitet og mortalitet efter 4 måneder. Positive tilbagemeldinger fra patienter/pårørende.

Kontaktoplysninger
Mikkel Bring Christensen, mikkel.bring.christensen@regionh.dk
Styr på Medicinen – Polyfarmaciklinik på Nordsjællands Hospital
Hvor fandt det sted?
Region Hovedstaden.

Hvilke faggrupper var involveret i projektet?
I projektet var der involveret farmaceuter og en læge på polyfarmaciklinik på somatisk sygehus.

Hvorfor blev projektet igangsat?
Der er et generelt problem med polyfarmaci hos multisyge patienter, som vi i projektet søger at hjælpe ved en grundig medicingennemgang og følgende medicinsanering/optimering.

Hvordan blev patienter udvalgt til medicingennemgang?
Patienterne henvises til Polyfarmaciklinikken, enten via egen læge eller via en intern henvisning på sygehuset. Der er ikke specifikke henvisningskriterier, udover at der skal være tale om polyfarmaci og ønske om medicinsanering/-optimering. Det er vigtigt, at patienten er motiveret for gennemgangen, da ændringerne til medicineringen foregår via fælles beslutningstagen.

Hvordan foregik medicingennemgangen?
Patienten ringes op derhjemme af en farmaceut, hvor medicineringen gennemgås med fokus på hvad og hvor meget der indtages og evt. bivirkninger. Farmaceuten laver derefter en grundig medicingennemgang som forberedelse til besøget i klinikken. Der er afsat en time til konsultationen med en læge i klinikken. Samtalen tager udgangspunkt i den forberedte medicingennemgang, og beslutningerne omkring den fremtidige medicinering foretages i fællesskab mellem patient og læge.

Hvilke ressourcer har været anvendt i gennemgangen?
Hvis projektet skal blive til et fast tilbud, kræves det, at klinikken kommer på regionens sundhedsbudget, hvilket endnu ikke er lykkedes.

Hvad er der kommet ud af det?
Af vores data ses, at omkring halvdelen af patienterne oplever en positiv forskel af medicinsanering/optimering. Ca. 12 % oplever en markant forbedring af symptomer, herunder fx svimmelhed og ortostatisk hypotension, som potentielt kan føre til fald.
Det tætte tværfaglige samarbejde mellem læge og farmaceut giver efter vores erfaring en synergistisk effekt med bedre og mere grundige medicingennemgange, der gør en målbar forskel for patienten.

Kontaktoplysninger
Pernille Printzlau, pernille.printzlau@regionh.dk

Tværsektorielle

Tværsektorielle projekter er defineret som projekter hvor, der i en vis grad indgår tværsektorielt samarbejde i forbindelse med medicingennemgang og delprocesser.

Medicingennemgang på Bosteder
Hvor fandt det sted?
Region Nordjylland.

Hvilke faggrupper var involveret i projektet?
I projektet var der involveret botilbud, kommunal farmaceut, speciallæge og praktiserende læge.

Hvordan foregik medicingennemgangen?
En farmaceut ansat ved Aalborg Kommune identificerer beboerne, laver opdateret medicinliste og en kort anamnese. En speciallæge laver herefter en medicingennemgang. Denne deles med farmaceuten og den praktiserende læge. Eventuelle ændringer effektueres via den praktiserende læge evevtuelt i samarbejde med speciallæger på sygehuset. Konsultation af eksempelvis specialambulatorier foregår via speciallægen, der foretager medicingennemgangen.

Hvad er der kommet ud af det?
Projektet er lige startet, men allerede i planlægningsfasen har det medført et bedre samarbejde mellem Aalborg Kommune og Klinisk Farmakologisk Enhed, mere fokus på medicineringen, på bosteder og på videreuddannelse af personalet.

Kontaktoplysninger
Birgitte Klindt Poulsen, biklp@rn.dk
Medicingennemgang mellem Aalborg kommune og Aalborg universitet hospital
Hvor fandt det sted?
Region Nordjylland.

Hvilke faggrupper var involveret i projektet?
I projektet var der involveret kommunal farmaceut, borgere tilknyttet plejehjem/botilbud/rehabiliteringstilbud, hospitalslæge og praktiserende læge.

Hvordan blev patienter udvalgt til medicingennemgang?
Efter aftale med praktiserende læger vælger vi at screene alle patienter for at vælge kandidater til medicingennemgang.

Hvordan foregik medicingennemgangen?
I Aalborg kommune har vi ansat en farmaceut, som i samarbejde med farmakologisk enhed på Aalborg Universitet Hospital foretager medicingennemgang.

-Farmaceuten laver det først udkast af medicingennemgange.
-To læger fra Aalborg Universitets Hospital ser på farmaceutens udkast, vurdering og anbefalinger.
-Farmaceuten fra Aalborg Kommune og de to læger fra Aalborg Universitets Hospital holder et møde hver 14. dag for at blive enig om ændringer, som skal sendes til den ansvarlig praktiserende læge.

Kontaktoplysninger
Ali Idan Kazem, aik-aeh@aalborg.dk
Kliniske farmaceuter i Region Hovedstadens Psykiatri i samarbejde med Region Hovedstadens apotek
Hvor fandt det sted?
Region Hovedstaden

Hvilke faggrupper var involveret i projektet?
I projektet var der involveret botilbud, læge fra psykiatrisk afdeling og farmaceut fra sygehusapotek.

Hvordan blev patienter udvalgt til medicingennemgang?
Medicingennemgang bliver ofte foretaget efter ønske fra den behandlingsansvarlige læge. I Region Hovedstadens psykiatri er der vedtaget en række kriterier, som skal opfyldes, for at der skal laves en medicingennemgang:

Alle patienter (indlagte og ambulante) i Region Hovedstadens Psykiatri, som opfylder 2, eller flere af nedenstående kriterier skal have lavet en medicingennemgang:
– Alder ≥ 65 år
– I behandling med ≥ 6 unikke lægemidler
– I behandling med højrisikolægemidler
– I behandling med mere end et antipsykotikum
– I kombinationsbehandling med antipsykotika og benzodiazepiner
– Er diagnosticeret med lever- eller nyrelidelse

Hvordan foregik medicingennemgangen?
– Den kliniske farmaceut på det lokale center/afsnit udarbejder en medicinanamnese, på baggrund af patientsamtale, opslag i FMK/ SP og evt. dialog med bosted og andre eksterne kilder.
– Interventionsforslag drøftes med den behandlingsansvarlige læge.
– Der udarbejdes et notat i journalen med forslag til medicingennemgang.
– Den behandlingsansvarlige læge effektuerer på baggrund af farmaceutnotat.

Kontaktoplysninger
Katrine Overballe Holm, katrine.overballe@regionh.dk
Farmaceuten som brobygger i sektorovergangen ved udskrivelse
Hvorfor blev projektet igangsat?
Lægemiddelrelaterede problemer er hyppige i sektorovergange, særligt efter udskrivelse fra sygehus. Mange lægemiddelrelaterede problemer bliver identificeret af farmaceuter på hospitalerne, men langt fra alle bliver eller kan blive løst under en (3-4 dages) hospitalsindlæggelse. Første sted, mange patienter henvender sig til i sundhedsvæsenet, efter udskrivelse er på primærapoteket.

Hvor fandt det sted?
Region Sjælland.

Hvilke faggrupper var involveret i projektet?
I projektet var der involveret farmaceuter fra primærapoteket og sygehusapoteket, og læger fra somatisk afdeling på sygehus.

Hvordan blev patienter udvalgt til medicingennemgang?
Alle patienter kan få foretaget medicingennemgang, men der prioriteres ofte efter alder og polyfarmaci.

Hvordan foregik medicingennemgangen?
Patienter, der modtager farmaceutisk medicingennemgang under indlæggelse på sygehus i Region Sjælland, henvises til farmaceut på primærapotek efter udskrivelse. Kommunikation om patientens lægemiddelbehandling foregår direkte mellem sygehusfarmaceut og apoteksfarmaceut med henblik på bedst mulige rådgivning af patienten.

Hvad er der kommet ud af det?
Farmaceuterne i begge sektorer ytrer allerede stor tilfredshed med det øgede samarbejde på tværs af sektorerne, selvom vi endnu ikke kender patientoutcomes.

Projektet vil måle på Patient-reported experience measures (PREMs) og Patient-reported outcome measures (PROM) såvel som antal kontakter til sundhedsvæsenet 6 måneder efter udskrivelse.

Kontaktoplysninger
Trine R. H. Andersen, trn@regionsjaelland.dk
Tryg medicin under og efter indlæggelse på Sygehus Lillebælt
Hvor fandt det sted?
Region Syddanmark.

Hvilke faggrupper var involveret i projektet?
I projektet var der involveret farmaceuter fra sygehusapotek og læger fra sygehusafdeling.

Hvordan foregik medicingennemgangen?

Farmaceuten laver supplerende medicinanamnese med patienten via den motiverende samtale efter indlæggelsen. Det vil sige, at der sker en medicinafstemning og afdækning af compliance sammen med patienten. Ordinationerne tilrettes i det elektroniske medicin system (her er systemet Cosmic) i forhold til, hvad patienten reelt får på afdelingen (konkrete præparatnavne). Patienten bliver informeret om virkning og bivirkninger, og der samles op på patientens spørgsmål omkring medicinen.

Patienten kontaktes senest 7 dage efter udskrivelse for at afdække medicinske spørgsmål og afdække deres tryghed under og efter udskrivelsen.

Har projektet ført til ændringer i arbejdsgange eller andet?

Det er ikke planlagt at implementere projektet, da afdelingen ikke har økonomiske ressourcer til at købe en farmaceut til afdelingen.

Hvad er der kommet ud af det?
Patienterne angav, at indsatsen gav en større tryghed omkring medicin. Især den opfølgende samtale efter, at de var kommet hjem. Afdelingen fik tilbagemeldinger på utilsigtede arbejdsgange via farmaceuternes motiverende samtaler med patienterne.
Der er meget læring i at se på patienten på tværs af sektorer. Mange patienter er ikke opmærksomme på de utilsigtede hændelser, der sker, og hvis patienterne ikke er tilkoblet hjemmepleje eller bor på en institution, kan der gå lang tid, inden hændelsen opdages, og korrigerende indsats fra afdelingen iværksættes.

Kontaktoplysninger
Lilian Brøndgaard Nielsen, lilian.brondgaard.nielsen@rsyd.dk

Screening og redskaber

Projekter, hvor fokus har været på at udvælge relevante patienter eller udvikle/afprøve screeningsværktøj eller hjælperedskaber til prioritering af, hvem der skal have foretaget en medicingennemgang.

I Sikre Hænder – medicinpakken
Hvor fandt det sted?
Region Hovedstaden.

Hvilke faggrupper var involveret i projektet?
I projektet var der involveret sygeplejersker på plejehjem og praktiserende læger.

Hvordan blev patienter udvalgt til medicingennemgang?
Sygeplejerskerne identificerer borgere, som skal have lavet en medicingennemgang, fx ved indflytning, udskrivelse fra hospital, ændring i funktionsniveau/sygdom.

Hvordan foregik medicingennemgangen?
Ved den ugentlige stuegang, på plejehjemmet, bliver beboerens medicin taget op og gennemgået i samråd med en læge. Sygeplejersken medinddrager stoplisten og har screenet borgerens medicin for kompleksitet og dermed, også risikomedicin. Gennemgang og vurdering bliver udført og dokumenteret ved en læge, umiddelbart eller ved tilbagekomst til lægepraksis samme dag.

Sygeplejersken dokumenterer i EPJ. FMK bliver opdateret, når lægen har konfirmeret alle ordinationer. Som udgangspunkt har alle beboere en gennemgangsdato årligt = fødselsdag. Som det foregår nu med, lægefaglige opfølgninger løbende, og læger tæt på praksis (ugentlig stuegang på plejehjemmet) bliver beboernes medicin gennemgået oftere, og dermed bliver der udført gennemgang af medicinen løbende. Vi holder stadig fast i, at medicinen skal gennemgås struktureret ud fra ovennævnte kriterier.

Hvad er der kommet ud af det?
Da patienter og pårørende er inddraget i beslutningerne, har det betydet mere åbenhed og tillid mellem plejerne og borgerne omkring medicin. Vi har ikke tal på konsekvenser omkring fald, genindlæggelser eller andet. Vi oplever, at der ikke er så mange beboere, der har svære, komplekse dispenseringer, pga. polyfarmaci.

Kontaktoplysninger
Tina Lyhne, blp04@helsingor.dk
I sikre Hænder Medicinpakken – dog ikke længere en selvstændig sekundær driver
Hvor fandt det sted?
Region Midtjylland.

Hvilke faggrupper var involveret i projektet?
I projektet var der involveret plejepersonale på plejehjem, genoptræning/rehabiliteringscentre og i hjemmeplejen.

Hvordan blev patienter udvalgt til medicingennemgang?

I enheder hvor vi har tilvalgt at afprøve medicinscreening som prøvehandling. Og altså ikke medicingennemgang.

Hvad er der kommet ud af det?
Vi har kørt det, som en afprøvning. Det har vist forbedringspotentiale. Vi afventer afklaring fra programchef fra I Sikre Hænder ved kommunebesøg, i forhold til hvorvidt medicinscreening skal ligge hos praktiserende læger eller i eget regi. Eftersom medicingennemgang er udgået af den nyeste version af medicinpakken.

Kontaktoplysninger
Anne-Sofie Gade Lybker, mygind@ph.au.dk
Udvælgelse af patienter til medicingennemgang ved farmaceut vha. MERIS-scorer
Hvor fandt det sted?
Region Midtjylland.

Hvilke faggrupper var involveret i projektet?
I projektet var der involveret farmaceuter fra sygehusapoteket og læger fra sygehus.

Hvordan blev patienter udvalgt til medicingennemgang?
Medicine Risk Score (MERIS) anvendes til at udvælge patienter til medicingennemgang. MERIS er en valideret algoritme, der angiver risiko for at opleve medicineringsfejl. Scoren beregnes ud fra antal lægemidler, risikolægemidler og nyrefunktion.

Hvordan foregik medicingennemgangen?
En gang om ugen kommer farmaceuten. Der bliver foretaget medicingennemgang, og interventionsforslag bliver diskuteret med den behandlingsansvarlige læge, og det bliver dokumenteret i journalen.

Har projektet ført til ændringer i arbejdsgange eller andet?
Ved at udvælge patienter vha. MERIS er det vurderet, at de relevante patienter til medicingennemgang vælges. Frem for patienter, som skulle udskrives inden for 14 dage, som var den gamle arbejdsgang.

Hvad er der kommet ud af det?
Det har skabt et rum, for tværfaglig diskussion om patientens medicinliste og optimering. Herunder ligger dosisjustering, forsat behandlingsindikation og interaktioner, der skal tages hensyn til. Derudover har det en enighed og arbejdsgang om, hvordan medicingennemgang ved farmaceut skal anvendes mest optimalt.

Kontaktoplysninger
Christina Brinck, CHRBRC@auh.rm.dk
Ekstern validering af Medicin Risiko Score (MERIS) hos patienter med polyfarmaci i almen praksis
Hvorfor blev projektet igangsat?
Polyfarmaci kan være nødvendigt, men øger samtidig risikoen for lægemiddelrelaterede problemer. Medicingennemgang er en velkendt metode til at identificere lægemiddelrelaterede problemer. For mange praktiserende læger kan det dog være vanskeligt at afsætte den nødvendige tid til at lave en medicingennemgang hos alle patienter med polyfarmaci. Dette projekt havde til formål at undersøge, om en nyligt udviklet Medicin Risiko Score (MERIS) var validt som hjælperedskab i almen praksis til at prioritere medicingennemgang hos patienter i størst risiko for lægemiddelrelaterede problemer.

Hvor fandt det sted?
Region Midtjylland.

Hvilke faggrupper var involveret i projektet?
I projektet var der involveret praktiserende læger og speciallæger i klinisk farmakologi.

Hvordan blev patienter udvalgt til medicingennemgang?
Patienterne blev inkluderet i projektet via en retrospektiv tilgang. Fra en bestemt dato blev patienter, som fremgik af lægens dagsprogram, inkluderet hvis de var i behandling med mere end fem samtidige lægemidler.

Hvordan foregik medicingennemgangen?
Medicingennemgangen blev gennemført af en praktiserende læge og en speciallæge i klinisk farmakologi, som gennemgik medicinlisten hver for sig uden patienten, men med kendskab til patientens alder og eGFR. Efter den individuelle medicingennemgang mødtes den praktiserende læge og speciallægen i klinisk farmakologi med henblik på at opnå konsensus, om i hvilke tilfælde der var potentielt alvorlige, lægemiddelrelaterede problemer. Lægernes vurdering blev anvendt som golden standard til at validere MERIS.

Har projektet ført til ændringer i arbejdsgange eller andet?
Projektet viste, at en høj MERIS score var en risikomarkør for potentielt alvorlige, lægemiddelrelaterede problemer. Kombineret med den praktiserende læges viden og kliniske skøn kan MERIS potentielt bidrage til at udpege patienter, der har størst behov for en grundigere gennemgang af medicinlisten. Yderligere forskning er dog påkrævet for at belyse, om MERIS er brugbar i den kliniske hverdag og giver værdi for patienter og læger i almen praksis.

Læs artiklen i Basic & Clinical Pharmacology & Toxicology

Kontaktoplysninger
Kirsten Høj, kirstenh@ph.au.dk
MOSAIC: En model til bedre sygdoms- og medicinoverblik i almen praksis
Hvorfor blev projektet igangsat?
Når almen praksis skal lave medicingennemgang i forbindelse med årskontrol, er der ofte ikke et resume af patientens sygdomshistorik tilgængelig. Samtidig er journaler for patienter med mange problemstillinger ofte meget omfangsrige i almen praksis på grund af, mange kontakter over mange år.

Projektet går ud på at udarbejde en model til at danne overblik over sygdomshistorik. I forbindelse med årsstatus for kronisk sygdom udarbejder sygeplejersken overblikket, som lægen benytter til medicingennemgang.

Hvor fandt det sted?
Region Midtjylland.

Hvilke faggrupper var involveret i projektet?
I projektet var der involveret sygeplejersker og praktiserende læger i almen praksis.

Hvordan blev patienter udvalgt til medicingennemgang?
Almen praksis, typisk lægen, identificerede patienter med polyfarmaci (5+ faste lægemidler), der inden for 2-4 uger skulle komme til årsstatus for kronisk sygdom.

Hvordan foregik medicingennemgangen?
I forbindelse med årsstatus for kronisk sygdom udarbejdede sygeplejersken et overblik over patientens sygdomme. Lægen benyttede dette, suppleret af aktuel paraklinik og konsultationen med patienten, til at gennemgå patientens eksisterende medicinske behandling. Interventionen her fokuserede således primært på det overblik, der ligger til grund for en medicingennemgang.

Har projektet ført til ændringer i arbejdsgange eller andet?
Den udviklede model indeholdt en guide med afklarende spørgsmål på tværs af overordnede temaer: formål, målgruppe, indhold og organisering. Guiden kan blive benyttet til en fælles diskussion i den enkelte klinik, så arbejdet med at forbedre overblikket, bliver tilpasset netop den klinik.

Den endelige model var således meget fleksibel. Dette skyldes, at almen praksis har eksisterende og varierende arbejdsgange for at udarbejde resumeer for patienten. Samtidig fandt vi, at en væsentlig barriere med at udarbejde overblikkene er, at det er tidskrævende, da informationerne skal fremsøges manuelt i IT-systemet. Endelig fandt vi, at sygeplejersker sagtens kan varetage opgaven med at udarbejde overblik.
Aktuelt er vi ved at skrive en videnskabelig artikel.

Hvad er der kommet ud af det?
Udover den udarbejdede model kan vi anbefale at udvikle modellerne sammen med de aktører, der skal bruge den. Vi startede med en model, der var meget mere låst, men fandt ud af, at praksis har mange forskellige måder at arbejde på i forvejen samt forskellige barrierer, så vi var nødt til at lave modellen mere fleksibel.

Almen praksis vil gerne have sygdomsoverblik over deres patienter, men der er mange barrierer for at komme i mål med det. En del af vores model handler om, hvordan praksis kan arbejde mere systematisk med resumeer evt. for en lille målgruppe, i første omgang på en fleksibel måde, der kan tilpasses den enkelte praksis’ arbejdsgange, personale og eksisterende arbejdsmetode ift. resumeer.

Kontaktoplysninger
Anna Mygind, mygind@ph.au.dk
The “PREparing Patients for Active Involvement in medication Review” (PREPAIR) tool: Et redskab til patientinvolvering i medicingennemgang
Hvorfor blev projektet igangsat?
Patientinvolvering i medicingennemgang kan være en udfordring i daglig klinisk praksis, også i almen praksis.

Hvor fandt det sted?

Region Midtjylland.

Hvilke faggrupper var involveret i projektet?
I projektet var der involveret sygeplejersker og praktiserende læger i almen praksis.

Hvordan blev patienter udvalgt til medicingennemgang?
Almen praksis, typisk lægen, identificerede patienter med polyfarmaci (5+ faste lægemidler), der kom til årsstatus for kronisk sygdom.

Hvordan foregik medicingennemgangen?
Når patienten kommer til blodprøvetagning i forbindelse med/inden årskontrol, får patienten et spørgeskema (PREPAIR) med hjem. Her udfylder patienten skemaet og medbringer det til konsultation med lægen. Skemaet indeholder 5 spørgsmål om oplevelser med eksisterende, samlede medicinering. Skemaet er udviklet til at understøtte dialogen om medicin i forbindelse med patienternes årlige statusundersøgelse for kronisk sygdom.
Interventionen fokuserer på at forbedre 1) patientens forberedelse inden medicingennemgang, og 2) patientinddragelsen i beslutninger om samlet medicinering.

Har projektet ført til ændringer i arbejdsgange eller andet?
Styrken ved skemaet er, at det er udviklet sammen med patienter og almen praksis. Derved passer det både til patienterne og til de rammer, almen praksis arbejder i.
Skemaet ser ud til at understøtte patientinvolvering, passe godt ind i de eksisterende kliniske arbejdsgange og blev generelt godt modtaget af både de patienter og praksis, der var med til at udvikle og afprøve det.

Hvad er der kommet ud af det?
Udviklingen af PREPAIR er formidlet i en videnskabelig artikel (DOI: 10.1186/s12875-022-01733-8) og på dansk i Practicus.

Skemaet er offentligt tilgængeligt og kan downloades her

I projektet ’Sammen om medicinen’ er skemaet en del af en intervention på plejehjem for nytilflyttede beboere, som skal understøtte en fælles indsats for at mindske uhensigtsmæssig medicinering. Her tilpasses PREPAIR til at være et forberedelses- og dialogværktøj, som skal understøtte aktiv inddragelse af plejehjemsbeboere og pårørende. Man kan læse mere om projektet her.

Kontaktoplysninger
Anna Mygind, mygind@ph.au.dk
Ny model til identificering af ældre patienters behov for og implementering af farmaceutisk medicingennemgang på hospital
Hvor fandt det sted?
Region Sjælland.

Hvilke faggrupper var involveret i projektet?
I projektet var der involveret farmaceuter fra sygehusapotek og læger på sygehus.

Hvordan blev patienter udvalgt til medicingennemgang?
Patienter over 65 år med 5 eller flere lægemidler og mindst ét potentielt uhensigtsmæssigt lægemiddel (PIM) fra en udviklet liste (PPI, statiner, NSAID, loop diuretika, AK, sederende antihistaminer, kinin, peristaltikfremmende laksantia mv.)

I projektperioden screenede medicinservicefarmakonomer alle ny-indlagte patienter ved hjælp af screeningslisten. Listen blev indarbejdet i farmakonomernes primære arbejdsværktøj, som består af et Excel ark med lægemiddelrekommandationer, medicinnoter og vejledninger fra Sygehusapoteket. Når en patient passede til et eller flere af kriterierne på screeningslisten, oprettede farmakonomen en henvisning til medicingennemgang ved farmaceut.

Hvordan foregik medicingennemgangen?
Hver dag i projektperioden var to kliniske farmaceuter centralt placeret dedikeret til at foretage medicingennemgang på de henviste patienter via elektronisk journal. De kliniske farmaceuter foretog en medicingennemgang på de henviste patienters fulde medicinliste, uanset henvisningsårsag. Medicingennemgangen havde til formål primært at reducere antallet af PIMs. Ved forslag til interventioner i medicinen skrev farmaceuten et notat i patientens elektroniske journal, som lægen kunne bruge ved næste stuegang på patienten.

Har projektet ført til ændringer i arbejdsgange eller andet?
Projektet forløb i 2017-2019, og efterfølgende er alle projekterne blevet evalueret af VIVE for Sundheds- og ældreministeriet. Vi har derfor en forventning om, at projektets gode resultater vil føre til, “at alle regioner fremadrettet visiterer relevante ældre medicinske patienter til medicingennemgang under indlæggelse”, men har ikke hørt videre fra Sundheds- og ældreministeriet siden.

Hvad er der kommet ud af det?
Antallet af potentielt uhensigtsmæssige lægemidler til ældre medicinske patienter blev i projektet statistisk signifikant reduceret af interventionen.

Kontaktoplysninger
Trine R. H. Andersen, trn@regionsjaelland.dk
Har en farmaceutisk medicingennemgang indflydelse på MERIS scoren?
Hvorfor blev projektet igangsat?
Projektets formål (specialeprojekt) var primært at se nærmere på et valideret værktøj (MERIS), der bliver brugt til at udvælge patienter til farmaceutisk medicingennemgang. MERIS er udviklet til at udvælge patienter, der har behov for en medicingennemgang. Det er som sådan ikke formålet, at MERIS scoren skal ændres, men det er alligevel nyttig viden at se ind i af hensyn til videreudvikling af hhv. anvendelse af screeningsværktøjer.

Hvor fandt det sted?
Region Midtjylland.

Hvilke faggrupper var involveret i projektet?
I projektet var der involveret farmaceuter fra sygehusapotek og læger fra sygehus.

Hvordan blev patienter udvalgt til medicingennemgang?
Patienterne udvælges elektronisk ved hjælpe af algoritmen/screeningsværktøjet MERIS (MedicinRisikoScore).

De kliniske farmaceuter udvalgte patienter til medicingennemgang (MGG) med udgangspunkt i MERIS scoren angivet elektronisk, således at patienter med de højeste MERIS scorer, blev gennemgået først.

Hvordan foregik medicingennemgangen?
Medicingennemgangen (MGG’en) blev foretaget på baggrund af patienternes aktuelle medicinlister, laboratorieværdier, EPJ og Fælles Medicinkort (FMK). Patientens diagnoser blev koblet med den ordinerede medicin, og de enkelte præparater blev gennemgået jf. Hospitalsapoteket Region Midtjyllands instruks, hvorefter de vigtigste punkter og anbefalinger blev nedskrevet i et medicingennemgangsnotat til lægen i EPJ.

Har projektet ført til ændringer i arbejdsgange eller andet?
Farmaceutisk medicingennemgang er en eksisterende ydelse. Dette projekts formål var at se nærmere på MERIS scoren som screeningsværktøj. Formålet var at undersøge, om patienternes MERIS scorer, ændrer sig efter en farmaceutisk MGG. Således blev MERIS scoren før og efter en farmaceutisk medicingennemgang sammenlignet.

Kontaktoplysninger
Charlotte Olesen, chaoln@auh.rm.dk
PSO (Program for sikker lægemiddelordination)
Hvorfor blev projektet igangsat?
Projektet blev igangsat for at sikre, at lægerne har de nødvendige kompetencer for rationel, korrekt, og sikker lægemiddelanvendelse, og at dette dokumenteres således, at kvaliteten løbende opretholdes og videreudvikles.

Elektronisk platform (e-learning), casebaseret undervisning af læger med henblik på sikker lægemiddelordination.

Hvor fandt det sted?
Region Syddanmark.

Hvilke faggrupper var involveret i projektet?
I projektet var der involveret læge på somatisk sygehus.

Kontaktoplysninger
Camilla sloth, camilla.frosch@rsyd.dk

Telefarmakologisk ambulatorium

Projekter, der omhandler brug af et virtuelt ambulatorium til brug for sparring for praktiserende læger.

Telefarmakologisk Ambulatorium
Hvorfor blev projektet igangsat?
Praktiserende læger henvendte sig med et ønske om sparring med speciallæger i klinisk farmakologi om deres mest komplekse medicinerede patienter. Ambulatoriet er et 3. årigt pilotprojekt, som startede i marts 2019, i et samarbejde mellem Klinisk Farmakologi, OUH og Praksisenheden i Region Syddanmark.

Hvor fandt det sted?
Projektet fandt sted på Klinisk farmakologisk afdeling, Odense Universitetshospital. Region Syddanmark.

I virtuelt ambulatorium blev rådgivningen målrettet den praktiserende læge, som herefter var tovholder og ansvarlig for ændringerne i patientens medicinliste.

Hvilke faggrupper var involveret i projektet?
I projektet var der involveret alment praktiserende læger og læger ved (virtuelt) ambulatorium. Således også en grad af tværsektorielt samarbejde.

Hvad er der kommet ud af det?
Lavere pillebyrde og positive tilbagemeldinger fra patienter/ pårørende og praktiserende læger.

Kontaktoplysninger
Daniel Pilsgaard Henriksen, dph@rsyd.dk

Gå til hovedsiden for Medicin uden skade