I marts 2018 lancerede Danmark det nationale patientsikkerhedsprogram Medicin uden skade som en del af WHO’s globale indsats Medication Without Harm.
WHO har fastsat en målsætning om 50 % reduktion i antallet af alvorlige, forebyggelige medicineringsrelaterede skader over de næste 5 år på globalt plan.
Den danske nedsatte ekspertgruppe har bidraget med at udarbejde definitionen af alvorlige, forebyggelige medicineringsrelaterede skader.
Definitionen lyder som følger:
Ved en alvorlig, forebyggelig, medicinrelateret skade forstås en skade, som:
1) permanent eller forbigående skader patienten eller nødvendiggør behandling og
2) kunne undgås ved at efterleve aktuel god faglig praksis og
3) med overvejende sandsynlighed skyldes patientens lægemiddelbehandling
Skade, som permanent eller forbigående skader patienten eller nødvendiggør behandling
Skaden er dødelig, livstruende, medfører eller forlænger hospitalsindlæggelse, nødvendiggør behandling, f.eks. på skadestue eller hos læge, eller medfører betydende funktionsnedsættelse, f.eks. uarbejdsdygtighed eller øget plejebehov. ”Behandling” kan omfatte såvel pleje som behandling.
Skade, som kunne undgås ved at efterleve aktuel god faglig praksis
Ved god faglig praksis forstås aktuel behandling eller pleje af en patient, som kan forventes under de givne omstændigheder. I dette indgår, hvad der kan forventes af en person på samme uddannelses- og erfaringsniveau. Inden skaden vil der ofte være sket fejl eller anden afvigelse fra vedtagne regler , f.eks. retningslinjer, og skaden kan omhandle alle faser af medicinering, f.eks. ordination, dispensering, administration og monitorering. Fejl eller anden afvigelse fra vedtagne regler kan være såvel individ- som systembetingede.
Skade, som med overvejende sandsynlighed skyldes patientens lægemiddelbehandling
Skaden skal bestå i en veldefineret sygdomstilstand eller et kendt lægemiddelrelateret fænomen. Skaden kan skyldes et eller flere lægemidler, som patienten behandles med. Skaden kan næppe forklares af samtidig sygdom eller anvendelse af anden substans. ”Overvejende” indikerer, at sandsynligheden overstiger 50%.
Målsætningen skal opnås ved hjælp af indsatser rettet mod tre WHO-definerede fokusområder: polyfarmaci, højrisikosituationer og patientovergange.
- Polyfarmaci– WHO definerer polyfarmaci som en patients rutinemæssige og samtidige brug af fire eller flere præparater. Herunder forstås receptpligtige lægemidler, håndkøbslægemidler og naturlægemidler. Polyfarmaci øger risikoen for bivirkninger og interaktioner imellem lægemidler og kan gøre det sværere for patienten at efterleve sin behandlingsplan.
- Højrisikosituationer– nogle lægemidler er sværere at håndtere korrekt end andre. Derfor kræver de særlig opmærksomhed fra sundhedspersonalet. Ud over lægemidlet selv, er det ofte de situationer, lægemidlerne bliver brugt i, der kan føre til fejl. Konsekvensen af medicineringsfejl kan være større i højrisikosituationer. Fx ved behandling på et hospital i forhold til ambulant behandling, grundet den mere akutte og alvorlige karakter af behandlingen, samt at der som regel anvendes mere komplekse lægemidler på hospitaler. Visse patientgrupper som børn, ældre patienter og patienter med nedsat nyre- eller leverfunktion kan være mere sårbare for alvorlige skader i forbindelse med medicineringsfejl.
- Overgange– der sker ofte fejl, når patienter flyttes mellem faciliteter fx ved indlæggelse på sygehus eller ved udskrivelse fra sygehus til plejecenter. Overgange sker også, når en patient flyttes mellem hospitalets afdelinger, eller når ansvaret for en patients behandling overleveres fra én sygeplejerske til en anden ved vagtskifte. Patienter kan være særligt udsatte i overgange, hvor risikoen for kommunikationsfejl, der kan føre til alvorlige medicineringsfejl, er øget.
WHO har udarbejdet en strategisk ramme for patientsikkerhedsprogrammet. Rammen afbilder fire domæner i programmet: Patienter og befolkning, sundhedsprofessionelle, medicin og systemer og praksis for medicin. Hvert domæne har igen fire subdomæner. De tre fokusområder er relevant for hvert domæne.
Se WHO’s strategiske rammer her
Baggrund og data
I Danmark har sundhedspersoner pligt til at rapportere, når der sker utilsigtede hændelser. Hvert år rapporteres mere end 200.000 hændelser til Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Patienter og pårørende har også mulighed for at rapportere utilsigtede hændelser.
Trods mange års indsats er medicineringshændelser stadig blandt de hyppigst rapporterede utilsigtede hændelser, både på sygehuse og i kommuner.
I 2020 udgjorde medicineringshændelser 24,24 % (11.403) af samtlige utilsigtede hændelser rapporteret fra sygehusene og 67,73 % (156.050) af samtlige hændelser rapporteret fra kommunerne. Det fremgår af årsberetningen fra Patientsikkerhedsdatabasen (DPSD) fra 2020
I alt 59,59 % af alle utilsigtede hændelser rapporteret af sundhedspersoner omhandlede medicinering. Tilsvarende handlede 35,54 % af utilsigtede hændelser rapporteret af patienter og pårørende om medicinering (se figur 13). Langt størsteparten af hændelserne medførte ingen eller kun mild patientskade, men antallet af alvorlige skader er dog stadig betydeligt.
En indsats for at reducere utilsigtede hændelser og skader som følge af medicinering har derfor stort potentiale.
I ovenstående figur ses, at omkring halvdelen af alle utilsigtede hændelser, der blev rapporteret i 2020, handlede om medicinering, herunder behandling med væsker.
Meget tyder desuden på, at hændelser med medicin ikke altid bliver rapporteret. Det fremgår af et studie gennemført på Aarhus Universitetshospital. Læs mere om undersøgelsen på Dansk Selskab for Patientsikkerheds hjemmeside.
Medication without Harm er verdensomspændende
Medication without Harm er den tredje verdensomspændende Patient Safety Challenge, WHO har lanceret. Læs mere på WHO’s hjemmeside om Medicaton Without Harm her.
Temaerne for de to første WHO-udfordringer var Clean Care is Safer Care (2005) og Safe Surgery Saves Lives (2008).
Medication without Harm ledsages af en kampagne, der skal øge opmærksomheden på medicinsikkerhed blandt sundhedspersoner, borgere, patienter og pårørende.
Kampagnemateriale til rådighed